Bedre behandling til folk med sjældne kræftsygdomme

Foto: Ida Marie Odgaard - Scanpix

- Patienter med sjældne kræftformer må ofte gennem mange undersøgelser over lang tid inden diagnosen stilles

EU-Kommissionen har netop godkendt Aarhus Universitetshospital til et officielt netværk om sjældne kræftformer.

- Patienter med sjældne kræftformer må ofte gennem mange undersøgelser over lang tid inden diagnosen stilles. Og de får ikke den optimale behandling, fordi man lokalt mangler erfaring og viden om behandlingsmulighederne. For eksempel fik vi forleden en patient med en type sarkom, som vi ikke har set blandt danske kræftpatienter de seneste ti år, siger Akmal Safwat, Aarhus Universitetshospital i en pressemeddelelse.

Læs også Kræftafdeling i Aarhus udnævnt til årets bedste

Han regner med, at samarbejdet giver en kortere vej til viden, forskningssamarbejde og til at henvise patienter med sjældne kræftformer til behandling i udlandet.

Samarbejdet hedder EURACAN og har et mål om at samarbejdet indenfor fem år skal føre til større kvalitet i behandlingen af sjældne kræftformer og en højere overlevelse for patienterne.

Aarhus Universitetshospital blev godkendt forn sin højt specialiserede behandling af sarkomer. Det er en sjælden kræftform, som kan opstå i knogler, muskler, bindevæv, fedtvæv, nerveskader og kar.

Læs også Sygehusformand: Vi kan måske gøre det bedre

- Kun ved at gå sammen og dele erfaringer vedrørende diagnose, behandling og opfølgning af patienter kan vi komme videre i arbejdet for at forbedre overlevelse og livskvalitet, siger koordinerende lærestolsprofessor Peter Hokland. 

Det er hele sarkoncentret på Aarhus Universitetshospital, der er blevet optaget i EURACAN. Herunder er kompetencer indenfor blod- og vævsprøver, skanninger, operationer, strålebehandling og kemoterapi. Derudover er det hospitalets ekspertise, forskning, udstyr, kvalitet, patientsikkerhed, patientinddragelse og patientinformation.

Det er meningen, at deltagelsen i samarbejdet vil komme patienter til gode både i Danmark og i hele Europa.

Fra de nordiske lande deltager udover Aarhus Universitetshospital Oslo Universitetssykehus i Norge, Akademiska Sjukhuset og Karolinska Universitetssjukhus i Sverige og Turku Universitetscentralsjukhus i Finland.

00:53

Video: Her kommer øko-køerne (endelig) på græs!

Læs mere