Læge: Alle der arbejder med børn bør vaccineres

01:27

Lars Østergaard fra Aarhus Universitetshospital mener, at folk med tilknytning til børnehaver, skoler og sygehuser er særligt forpligtede

I går kom nyheden om, at en kvinde i 20’erne har fået konstateret mæslinger på Aarhus Universitetshospital, og i dag ved vi så, at hun har tilknytning til børneinstitutionen Kræmmerhuset i Højbjerg. Og det selvom hun ikke er vaccineret mod mæslinger. Det bekymrer Lars Østergaard fra hospitalet.

- Hvis man har ansvaret for andre mennesker i en børnehave, på en skole eller et sygehus, så bør man gøre alt, hvad man kan for ikke at give smitten videre, siger professor i infektionssygdomme på Aarhus Universitetshospital i Skejby, Lars Østergaard, til TV 2 | ØSTJYLLAND.

Læs også Ung aarhusiansk kvinde har fået konstateret mæslinger

Ifølge ham er det problematisk ikke at lade sig vaccinere i de tilfælde. Personerne kan sågar give sygdomme videre, selvom de ikke føler sig syge, som såkaldte bærere.

- De kan være bærere, men bærehyppigheden er også mindre, når man lader sig vaccinere. Jeg kan ikke se ret mange gode grunde til ikke at lade sig vaccinere, siger Lars Østergaard.

I det konkrete tilfælde med mæslinger har langt størstedelen af danskerne fået vaccinen som børn, fordi sygdommen er meget smitsom, og de fleste forældre har derfor taget sine forholdsregler.

 

Hvis man ikke ved, om man har gennemført børnevaccinationen, så kan man kontakte sin læge, der kan fortælle en det.

I perioden januar 2016 til januar 2017 blev der fra EU-lande rapporteret 4484 tilfælde af mæslinger til Det Europæiske Center for Sygdomsforebyggelse og -kontrol (ECDC).

I perioden er der registreret 13 dødsfald på grund af sygdommen.

Du kan se hele interviewet med Lars Østergaard øverst på siden.    

00:53

Video: Her kommer øko-køerne (endelig) på græs!

Læs mere