Lola Jensen om støj blandt børn: Ændringerne skal komme nedefra

01:16

Hvis vi skal ændre støjniveauet på vores folkeskoler, så skal ændringerne komme nedefra. Det mener familievejleder Lola Jensen

Støj findes alle steder i samfundet, også blandt børn, hvor støjniveauet kan blive rigtig højt i skolen eller til fritidsaktiviteter.

Læs også Træt af larmende naboer: Forening kæmper for stilleopgange

Og den støj kan faktisk påvirke børnenes evne til at lære. Det mener familievejleder Lola Jensen.

- Jeg tænker, når jeg kigger på dem, at hvis man forestiller sig, at de har 100 procent ram på harddisken, og så skal jeg selvfølgelig dele børn op i forskellige grupper, men har de 100 procent på harddisken i forhold til, hvad de skal suge til sig i løbet af dagen, så er der nogle af dem, der faktisk slides 50, 60, 70 og 80 procent i forhold til, at det bare går til unødig støj. Det er ret meget. Så er der kun 20 procent tilbage til livet, læring, samvær og fællesskab, siger Lola Jensen til TV2 ØSTJYLLAND. 

 Jeg tror vi bliver nødt til at lave en modbevægelse nedefra.

Familievejleder Lola Jensen

Lola Jensen mener ikke, at det er en kultur, man kan ændre fra Christiansborg eller ved hjælp af kommunale indgreb. Det skal starte nedefra.

- Jeg tror, det skal begynde nedefra. Det der med at sige, at nu går regeringen ind og indfører noget, det holder bare ikke. Jeg tror, vi bliver nødt til at lave en modbevægelse nedefra, hvor vi spørger, hvad kan vi gøre for at støjen bliver minimal i netop vores klasse eller vores børn imellem. Bare sådan en lille ting, som at man satte på fællesramme i en skole, at man ikke skulle tage en masse privat legetøj med hjemmefra, så slipper klassen for den unødige støj. Der er virkelig mange steder at gøre det, siger Lola Jensen.

Initiativer er velkomne

På Stilling Skole ved Skanderborg eksperimenterer lærerne og eleverne i øjeblikket med mindfulness i klassen. Det betyder, at eleverne i 2.c to gange om dagen får lov til at slappe helt af i nogle minutter. 

02:47

VIDEO: Bliv klogere på forsøget med Mindfulness på Stilling Skole her.

Luk video

Forsøget har kørt i et par uger, og det er netop sådan nogle initiativer, som Lola Jensen mener, der er brug for.

- Jeg hilser alle de her gode initiativer så meget velkommen, for det bliver så godt for børnene. Jeg synes, alle taler om det, og jeg føler, at der er en modbevægelse på vej. Vi skal have mere langsom tid i løbet af dagen, så børnene kan følge med. Det her er et godt initiativ, siger Lola Jensen.

Læs også Beboere klager over motorvejsstøj: Håber på en løsning

Det er nemlig netop den slags pauser, der gør, at eleverne kan komme igennem dagen og samtidig få noget ud af den undervisning, som de modtager i skolen.

- Når de får de her to minutter, så er det ligesom om, at der lige sker sådan en restituering eller en oprydning i hjernen, og når man lige har været dernede, og så kommer op igen, så er der bare næsten lyst til 100 procent, og så kan de arbejde derud af, siger Lola Jensen. 

I videoen øverst i artiklen kan du se en bid af interviewet med Lola Jensen. Se desuden mere nedenfor.

03:35

VIDEO: Her kan du høre, hvad Lola Jensen tænker om forsøget på Stilling Skole.

Luk video

 

00:53

Video: Her kommer øko-køerne (endelig) på græs!

Læs mere