Øv-melding fra DMI: Næppe 20 grader i Østjylland
Forårsvejret bliver pænt, men ikke fejende flot fredag
Den varmeste marts-dag målt i Danmark nogensinde er 22,2 graders varme målt i 1990.
Og med de seneste dages vejrmeldinger drømte mange østjyder nok om, at vi kom derop omkring fredag – men det bliver slet ikke tilfældet.
Læs også
- Vi har lovet 13 til 18 grader, og det bliver også i det leje i Østjylland. Det bliver varmest nær den tyske grænse, og de fleste steder i Østjylland når slet ikke de 20 grader. Jo længere fra kysten, man bor, jo varmere bliver det, siger vagthavende meteorolog hos DMI Jesper Eriksen til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Faktisk kan temperaturen i Aarhus, Odder, på Djursland og omkring Horsens komme helt ned under de 13 grader, hvis man er meget uheldig.
Læs også
Kommer man fra Silkeborg er man derimod langt nok inde i landet til, at temperaturen kan snige sig op på 18 grader.
- Vi har jo lovet 18 som maksimum, og vi kan ikke afvise, at en målestation kan give 19. Nogle enkelte målinger i private haver vil nok vise 20 grader, men så højt kommer vi nok ikke op, siger Jesper Eriksen.