Pas på rådyrene: Ung bilist endte på mark
En 23-årig kvinde undveg et rådyr og endte på en mark i Hornslet
Onsdag eftermiddag var der solouheld på Borupvej i Borup nær Hornslet.
Det var en 23-årig kvinde, der var endt på en mark.
Grunden til, at den 23-årige kvinde kørte galt, var, at hun forsøgte at undvige et rådyr, der var løbet ind på vejen foran hende.
Læs også
Kvinden ramte ikke rådyret, men i sin manøvre kørte hun af vejen og endte på marken.
- Hun kom ikke til skade – det var kun bilen, der blev skadet, siger kommunikationsrådgiver hos Østjyllands Politi Jannie Lundager til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Nogle tror fejlagtigt, at man ikke skal bremse for eller forsøge at undvige et dyr, der løber ud foran en i trafikken, da det kan være farligt. Det vigtigste er, at man er opmærksom på både dyr og medtrafikanter og justerer sin kørsel efter forholdene.