Randers FC sendt i nedrykningsspillet af SønderjyskE

Foto: Claus Fisker - Scanpix

Foto: Claus Fisker - Scanpix

Foto: Claus Fisker - Scanpix

Foto: Claus Fisker - Scanpix

1 af 4

Syv nederlag og én uafgjort i de sidste otte kampe havde skabt situationen, og den kunne Randers FC ikke redde sig ud af søndag aften

Kravet var simpelt; en sejr til Randers FC, så ville Gravgaard, Ole Nielsen og alle de medrejsende fans slippe for at tjekke deres telefoner af frygt for at AaB og FC Nordsjælland ville vinde ude over henholdsvis Viborg og FC Midtjylland.

Men lige lidt hjalp da Mikkel Hedegaard i med seks minutter igen hentede en sejr til SønderjyskE på 1-0.

Dermed er Randers FC nu sikre på at komme i Superligaens nedrykningsspil efter en stime på ni kampe i træk uden en sejr. En kæmpe skuffelse for Oláfur Kristjánssons tropper, der i slutningen af november lå på en delt tredjeplads i Superligaen. 

Randers-spillerne var ellers tændte fra start med et højt pres tilsat hårdhed i duellerne. 

Alligevel var SønderjyskE farligst i begyndelsen. Ad flere omgange havde Randers svært ved at få bolden væk fra egen farezone, hvilket fik Halldorssons puls op i den røde ende.

Men som første halvleg skrider frem sætter Randers sig på spillet og kommer frem til flere store chancer.

Læs også Lodtrækning til pokalen: Dem skal AGF og Randers møde

Efter tyve minutter noterer Marvin George og Kasper Fisker sig for et kæmpe dobbeltchance, da SønderjyskE-målmand Lukas Fernandes kun halvklarer et forsøg fra George, og Fisker derefter sender den forbi mål.

Ved pausen fortalte en øjeblikkelig Superliga-stilling, at Randers på det tidspunkt var ude af top 6, da FC Nordsjælland førte 1-0 i Herning mod FC Midtjylland.

Om cheftræner Oláfur Kristjánsson fortalte sine spillere det i pausen, er ikke til at sige, men de virkede i hvert fald endnu mere tændte i kampens anden akt, hvor de store chancer bare blev flere - og større. 

Læs også Kasper Fisker: Når jeg tager Randers-trøjen på, bliver jeg en anden

Mayron George sendte f.eks. et fladt indlæg ind til Marvin Pourié, efter syv minutter af halvlegen, som tyskeren dog kun fik snittet og så reddede hjemmeholdets keeper bolden på stregen.

Et Pourié frispark oppe i hjørnet efter godt en time af kampen, som Lukas Fernandes også fik nappet, var endnu et eksempel.

Og endelig var der Mayron Georges friløber, som han sendte lige forbi den højre opstander. 

Værterne kunne juble

Med andre ord lignede dagens kamp Randers FC’s forår, som man efterhånden har lært det at kende, med masser af spil og store chancer men forsvindende få mål. 

Selvom det regnede med chancer imod SønderjyskE, var det værterne selv, der til sidst kunne juble. Med seks minutter tilbage af kampen skaffede Mikkel Hedegaard sønderjydern sejren.

SønderjyskE er dermed klar til mesterskabsspillet, mens Randers skal i nedrykningsgruppe med AC Horsens, OB og Esbjerg.

SønderjyskE-Randers FC 1-0 (0-0)

1-0 Mikkel Hedegaard (83. min.)

Tilskuere: 7.072

 

00:53

Video: Her kommer øko-køerne (endelig) på græs!

Læs mere