Riddersholm: Jeg er klar til at gå i krig for AGF

01:55

Cheftræner føler sig ikke presset af AGF’s nedrykningshistorik

Det har efterhånden stået klart i noget tid, at AGF ville blive en del af nedrykningsspillet.

Efter 1-2-nederlaget mod OB ligger puljen også fast. Det bliver med AaB, Silkeborg og Viborg som modstandere, at AGF skal kæmpe for overlevelse i Superligaen.

Men to point i de seneste fem kampe har ikke sat sig på selvtilliden hos AGF-træner Glen Riddersholm. Det fortæller han i et langt interview med TV 2 | ØSTJYLLAND. 

Læs også Bookmaker peger på favoritter til nedrykning

Her gør han det klart, at de senere års bundplaceringer med nedrykninger til følge ikke har sat sig som en mental barriere for spillerne.

Jeg er klar til at gå i krig for AGF og gå i krig for mit hold.

Glen Riddersholm, cheftræner

Heller ikke selv om aarhusianerne spiller under et ekstra pres, da de befinder sig i en klub, der altid har fået megen mediebevågenhed. 

- Jeg er ikke bange, jeg frygter ingenting. Jeg er klar til at gå i krig for AGF og gå i krig for mit hold og stille mig op for mit hold. Og det er med den indstilling og attitude, at vi selv tager initiativet og viser retningen. Vi kan ikke klynke, vi kan ikke have ondt af os selv. Men vi bliver nødt til at acceptere den præmis, vi lever under. Og jo mere, man snakker om det, jo mere bevidst bliver man om det, og så kan vi ikke bruge det som en dårlig undskyldning, siger Glen Riddersholm.

AGF-cheftræneren har heller ikke nogen frygt for, at hans job er i fare, på trods af at resultaterne i den grad er udeblevet i den senere tid. 

Læs også Lodtrækning til pokalen: Dem skal AGF og Randers møde

- Jeg er ikke bange for mit job. Jeg ved, at resultaterne lige nu er dårlige. Men min opgave er at gøre noget ved det, jeg kan gøre noget ved, og møde ind topmotiveret, siger Glen Riddersholm.

Han vedkender, at AGF er i en ’yderst kritisk situation’.

16:53

VIDEO: Se hele det næsten 17 minutter lange interview med Glen Riddersholm, hvor han både taler om truppens forfatning, sin egen situation og selvfølgelig om slutspillet. 

Luk video

Angriber Morten 'Duncan' Rasmussen var ikke meget for at snakke om, hvorvidt AGF var i krise eller bare i en dårlig periode. 

- Jeg kan godt høre, hvad du fisker efter, men det forholder jeg mig egentlig ikke til. Det synes jeg er fuldstændig ligegyldigt, siger han til TV 2 | ØSTJYLLAND.

Tabellen lyver ikke

Morten 'Duncan' Rasmussen vil heller ikke høre tale om, at AGF måske havde fortjent bedre end at ligge, hvor de ligger efter grundspillet. 

- Når man har spillet 26 kampe, og man ligger der, hvor man ligger, så er det jo fuldt fortjent, at man ligger der. Så kan man ikke stå og sige, at man burde ligge nummer ét. Tabellen lyver ikke, og vi har ikke leveret godt nok til at ligge bedre, end vi gør, og det er vi fuldstændig klar over, siger Morten Duncan Rasmussen. 

06:05

VIDEO: Se et seks minutter langt interview med Morten 'Duncan' Rasmussen her.

Luk video

AGF får kampprogrammet for nedrykningsspillet i morgen, tirsdag.

I videoen øverst i artiklen kan du se et to minutters uddrag af interviewet med Glen Riddersholm. 

03:13

VIDEO: Også Mikkel Rask blev forholdt AGF's nuværende situation. Se interviewet her.

Luk video
00:53

Video: Her kommer øko-køerne (endelig) på græs!

Læs mere