Senior Service

I Voldum er borgerne vant til at tage fat når der skal gøres en indsats i lokalområdet. Det gælder også Hans Frørup, der ud over at sætte sit præg på Voldum med sine stenskulpturer, også er med i et frivilligt pedelkorps på den lokale friskole.
Udgivet 13. februar 2015

De Frivillige

Rigtig mange østjyder udfører frivilligt arbejde. De bruger en stor del af deres fritid som badmintontrænere, gymnastikinstruktører eller på at undervise i madlavning.

De er besøgsvenner eller passer børn og dyr. De trækker i uniform – enten med kompas og råbåndsknop i en spejdertrop eller som civil ’kombardo’ i hjemmeværnet.

Men hvem er De Frivillige? Hvad driver dem? Og hvorfor vælger de at bruge deres tid på andre - uden at få en krone for det?

Det vil Anna Louise Tranæs Didriksen forsøge at kaste lys over, når hun i programserien De Frivillige tager på opdagelse i det frivillige Østjylland.