Ventilen

Johannes fra Nordjylland er netop flyttet til Aarhus. Han ved derfor godt hvor svært det kan være at få sociale kontakter, når man som ung flytter til en ny by. Johannes er derfor frivillig et par timer om ugen i Ventilen, et værested for ensomme unge.
Udgivet 11. april 2014

De Frivillige

Rigtig mange østjyder udfører frivilligt arbejde. De bruger en stor del af deres fritid som badmintontrænere, gymnastikinstruktører eller på at undervise i madlavning.

De er besøgsvenner eller passer børn og dyr. De trækker i uniform – enten med kompas og råbåndsknop i en spejdertrop eller som civil ’kombardo’ i hjemmeværnet.

Men hvem er De Frivillige? Hvad driver dem? Og hvorfor vælger de at bruge deres tid på andre - uden at få en krone for det?

Det vil Anna Louise Tranæs Didriksen forsøge at kaste lys over, når hun i programserien De Frivillige tager på opdagelse i det frivillige Østjylland.