IQ kort fortalt - antikkens børn

Børn i det gamle Grækenland for tusinder af år siden blev både leget med og havde legetøj, det kan man bl.a. se på tegninger på gamle vaser af børn i høj stol med rangle i hånden. Maria Sommers forskning har fået museer til at indse, at de små figurer, man troede var gudefigurer, i virkeligheden er dukker. For Dion Sommer viser fundene, at de gamle grækere så børn som individer og ikke bare nogen, der skulle gemmes væk.
Udgivet 6. februar 2016

IQ

Rotter med autisme og 1.400 år gamle inkamumier. Det og meget mere kan du møde i TV 2 | ØSTJYLLANDs program IQ.

Programmet går tæt på den nyeste forskning på Aarhus Universitet og tager dig med ud på en rejse ind bag murene på et af verdens førende universiteter.

I programmerne kan du blandt andet få svar på, om den røde ræv udkonkurrerer den hvide ræv, når temperaturen stiger. Og du kan høre, hvordan man snyder den dovne cafeteriagæst til at rydde op efter sig selv.

Det er ikke noget krav, at man som seer synes, at skolen var spændende. I IQ bliver det nørdede til levende fortællinger, der fascinerer.