Lindy: Prøv hvor fedt det er

01:53

1 af 2

Lindy fra Rigtige Mænd var fredag i Syddjurs for at dele ud af gode råd til sund livstil

Lindy Aldahl, kendt fra DR-serien Rigtige Mænd, var fredag en del af mandehørm og livstilssnak i Syddjurs.

I en kampagne sætter kommunen nemlig fokus på fællesskab og kost - særligt for mænd, der har en usund livsstil. Det sker med inspiration fra det populære tv-program: Rigtige Mænd.

Derfor var Lindy Aldahl, som medvirkede i programmet og selv har lagt sin livstil om, på besøg for at dele ud af sine erfaringer.

- Jeg synes, det er en god idé, at kommunen giver dem nogle redskaber, det er ikke alle, der vil det, men det er stadig et godt tilbud at få, siger Lindy Aldahl.

Se også: Mandehørm og sund livstil

Særligt er fristelserne i skurvognen en stor udfordring, og det kan være sjovere med fredagskage fremfor motion. Derfor havde Lindy da også et godt råd til de deltagende:

- Det bedste råd må være at give det en chance og prøv det over en periode og så find ud af hvor fedt det egentlig er. Jo mere motion du dyrker, jo bedre må du faktisk leve, siger Lindy Aldahl.

Og når man skal appellere til 'rigtige mænd', er der særligt en ting, der ifølge Lindy virker:

- Konkurrence mellem mænd, tror jeg, er rigtig godt, det gør lige, at man er tvunget ud i det. Samvittigheden siger, man skal, når de andre også gør det, siger han.

Se to minutters interview med Lindy fra Rigtige Mænd øverst i artiklen.

00:53

Video: Her kommer øko-køerne (endelig) på græs!

Læs mere