Løsladt til hjemløshed? Henrik savner hjælp til at komme videre i livet
Henrik Kaels endte i fængsel efter trusler mod statsminister Mette Frederiksens "højre hånd", Barbara Bertelsen.
Henrik Kaels starter med at erkende, at han kvajede sig gevaldigt i dén brandert den aften.
Han er klar over, at han aldrig skulle have sendt beskeder til statsministerens departementschef.
Det ved han godt i en alder af nu 59 år.
Men han var rasende på Mette Frederiksen og Barbara Bertelsen oven på mink-skandalen, sagen med de slettede sms'er og andre ting i livet, der ikke gik hans vej for tiden.
Derfor sad han en aften i november 2021 hjemme i Kolind og lod vreden tage over, hvorefter han skrev en række truende beskeder til Barbara Bertelsens private Facebook-profil.
Han mente, at hun trængte til en skideballe efter alt det, hun havde "gjort mod samfundet".
"Hvis du ikke snart stopper med at være samfundsskadelig, skal jeg sgu nok komme forbi dit hjem og vise, hvor David han skar i Pølsen...", skrev han til hende.
Sagen blev meldt til politiet, og Henrik Kaels blev sigtet, anholdt og idømt en straf på to år og fire måneders ubetinget fængsel.
Der var dog andre ting inkluderet i dommen end truslerne mod departementschefen. Blandt andet besiddelse af et oversavet jagtgevær og en stor machete, som politiet fandt under ransagning af hans hjem.
- Der var lidt på cv'et, ja, men nu har jeg taget konsekvensen og afsonet så meget af min fængselsstraf, at jeg er klar til prøveløsladelse. Det er bare ikke nemt, når kommunen ikke hjælper mig, siger Henrik Kaels til TV2 Østjylland.
Afslag, afslag, afslag, klage
Det gør han på et tidspunkt, da han netop har fået et brev fra Norddjurs Kommune, hvor han får afslag på en ansøgning om økonomisk hjælp.
Henrik Kaels, der altså boede i Kolind i Syddjurs Kommune inden sin fængsling, har under afsoning i det åbne Møgelkær Fængsel nær Juelsminde fundet et sted i Norddjurs Kommune, hvor han gerne vil bo.
- Det er et godt stykke ude på landet, hvor jeg har mulighed for at være for mig selv, ligesom jeg foretrækker. Jeg er sikker på, at det er det rigtige for mig at komme netop sådan et sted hen, hvis jeg skal have de bedste betingelser, siger Henrik Kaels.
Efter planen skulle han have været prøveløsladt den 1. april i år, men han sidder stadig fængslet, fordi han ikke har råd til at komme videre med sit liv på den måde, han gerne vil.
Henrik Kaels har ingen penge efter knap halvandet år uden normal indtægt, og han mistede sin daværende bolig i Kolind på grund af fængslingen.
Derfor har han brug for at låne penge, og det kan man søge om via Aktivlovens paragraf 81 og 85. Henrik har søgt om 16.275 kroner til depositum og forudbetalt leje, 5500 kroner til første måneds husleje og hjælp til etablering.
Alligevel var det nedslående nyt, da Henrik Kaels sammen med sin socialrådgiver i Møgelkær åbnede brevet fra Norddjurs Kommune:
Det var tre afslag og dermed ingen hjælp til Henrik Kaels.
Norddjurs Kommune vurderer, at man ikke kan betragte husleje som en "rimelig og velbegrundet enkeltudgift", fordi at husleje er en forudsigelig udgift, der skal "afholdes af egne løbende indtægter".
Og så hæfter kommunen sig ved, at ansøgeren ikke bor i deres kommune, ligesom de ikke mener, at Henrik Kaels har udsigt til en erhvervsmæssig forbedring ved at bosætte sig der, når han ikke har et job på hånden eller planer om at starte på en uddannelse.
TV2 Østjylland har set afgørelsen og spurgt Norddjurs Kommunes om en uddybende kommentar til, hvorfor de når frem til den afgørelse.
Kommunen ønsker ikke at udtale sig om den konkrete sag, men vi har fået de her skriftlige svar på to generelle spørgsmål til Arbejdsmarkedsafdelingen:
1
Spørgsmål:
Hvilken betydning har det, hvor en person, der søger om økonomisk hjælp, bor? Altså, kan Norddjurs Kommune hjælpe en borger, der på ansøgningstidspunktet er bosiddende i en anden kommune, eller er det umuligt?
Svar:
En borger, der bor i en anden kommune, kan godt søge og bevilges økonomisk hjælp til depositum til en bolig i tilflytningskommunen, hvis betingelserne herfor er opfyldt.
I forbindelse med ansøgningen skal der blandt andet ses på borgerens tilknytning til tilflytningskommunen. Der ses på, om borgeren tidligere har haft bopæl i kommunen, og om der er børn eller anden familie, der bor i kommunen.
Førhen var det bopælskommunen, der behandlede ansøgningen om hjælp til depositum. Det blev ændret den 1. januar 2020, hvorefter det var den kommune, man ønsker at flytter til, der skal behandle en ansøgning om hjælp til depositum - altså tilflytningskommunen.
2
Spørgsmål:
Hvad skal der til, hvis Norddjurs Kommune skal vurdere, at der er tale om en erhvervsmæssig forbedring i forbindelse med en borgers flytning?
Svar:
Når en borger, som er bosiddende i en anden kommune, søger om økonomisk hjælp til depositum til en bolig i tilflytningskommunen, skal der vurderes på, om der er tale om en erhvervsmæssig forbedring.
Det betyder, at der skal ses på, om borgeren har et arbejde i eller tæt på tilflytningskommunen, når borgeren flytter.
Hvis en borger eksempelvis er på offentlig forsørgelse og skal fortsætte med at modtage dette, der hvor borgeren flytter til, er der ikke tale om en erhvervsmæssig forbedring.
Henrik Kaels klagede over afgørelsen, for han mener ikke, det bør spille nogen rolle, hvor i landet han gerne vil bosætte sig.
- Hvorfor skal de blande sig i det? Folk på dagpenge får at vide henne på jobcentret, at de skal acceptere op til halvanden times transporttid, hvis de bliver tilbudt et job, siger han.
- Jeg har fundet et dejligt sted en times kørsel fra eksempelvis Randers, hvor bussen går nærmest lige uden for døren. Jeg mener ikke, de har sat sig ordentligt ind i min sag og mit liv til at træffe den her afgørelse.
Det er principielt for mig, at kommunen ikke skal bestemme, hvor jeg skal bosætte mig
Henrik Kaels og socialrådgiveren fra Kriminalforsorgen mener altså modsat Norddjurs Kommunes sagsbehandler godt, at kommunen efter Aktivloven kan yde økonomisk hjælp, hvis afholdelsen af udgiften er af helt afgørende betydning for den pågældendes livsførelse.
Det er tilfældet her, fordi Henrik ellers løslades til hjemløshed, mener han.
Desuden har han ingen løbende indtægt som indsat med en dom på to år og fire måneder bag tremmer.
Sammen med socialrådgiveren klagede han straks over afgørelsen, men Norddjurs Kommune fastholdt sin beslutning og afviste Henrik Kaels klage allerede dagen efter, hvorfor sagen nu er endt i Ankestyrelsen.
Her der er flere måneders behandlingstid. Angiveligt otte måneder i Henrik Kaels sag.
Dermed er han altså "fanget i fængslet" lige nu, og han bebrejder Norddjurs Kommune, fordi den ikke vil hjælpe ham. Også selv om han godt er klar over, at han i sidste ende kun har sig selv at takke for situationen.
Har du overvejet at finde et andet sted at bo, som lever op til kommunens betingelser for at give dig økonomisk hjælp? Alternativt i din tidligere kommune, Syddjurs?
- Det overvejede jeg kun lige ganske kort, men det er principielt for mig, at systemet ikke skal bestemme, hvor jeg skal bosætte mig. Det har de ingen ret til.
Så det handler også om, at du er stædig?
- Det handler om, at jeg nægter at give op. Jeg er næppe den eneste afsoner, der står i sådan en situation her, så nu tager jeg én for holdet ved at tage sagen hele vejen til Ankestyrelsen. Jeg er overbevist om, at kommunens afgørelse er forkert. Så må vi se, hvordan det ender.
Hjælp fra uventet kant
Nu er det imidlertid i stedet lykkedes Henrik Kaels at få hjælp et helt andet sted fra, så han kan skrive under på en lejekontrakt og tage den med til det næste møde omkring hans forestående prøveløsladelse.
Han har fået lovning på 5000 kroner fra en fond under Dansk Forsorgsselskab, der yder økonomiske bidrag til personer, der har været i konflikt med straffeloven. Eller som Henrik Kaels formulerer det: "Folk, der er blevet behandlet skidt af systemet".
Fondens officielle formål er at forebygge ny kriminalitet via en økonomisk håndsrækning.
De 5000 kroner, Henrik Kaels får udbetalt, er øremærket første måneds husleje, der i alt er på 6500 kroner. De resterende 1500 betaler han selv.
Han har desuden en månedlig udgift på 650 kroner for et depotrum i Ebeltoft, hvor hans møbler bliver opbevaret, mens han ikke har brug for dem.
- Det har været ekstremt svært, men det er lykkedes mig at spare lidt op under min afsoning, hvor jeg har fået udbetalt 1280 kroner om ugen. De penge skal række til alt - cigaretter, indkøb, telefon og så videre. Kan du leve for det, spørger han.
Vidste du, at...
...en indsat i et fængsel får udbetalt et vederlag på 11,82 kroner i timen, mens vedkommende afsoner? Der er mulighed for tillæg for stabilitet og kompetencer på 3,60 kroner i timen.
Som udgangspunkt skal en indsat være beskæftiget 37 timer om ugen. De har pligt til at være aktive.
Det koster Staten 1585 kroner om dagen og 578.507 kroner om året at have en person siddende i åbent fængsel. Lukket fængsel koster 2254 kroner om om dagen og dermed 822.571 kroner om året.
En indsat i fængsel eller arresthus betaler nogle steder op til 30 kroner om dagen for at sidde inde.
Kilde: Kriminalforsorgen, straffuldbyrdelseslovens § 110 og bekendtgørelse om betaling for ophold i kriminalforsorgens institutioner.
Så hvad er din plan nu?
- Nu vil jeg danne mig et overblik over, hvad jeg har tilbage fra mit gamle hjem, og så har jeg nogle kammerater, der kommer og hjælper mig med at flytte ind det nye sted. Den første måned eller to skal jeg ikke ud og fare rundt, for jeg vil ikke risikere, at det psykisk bliver for hårdt for mig at vende tilbage til samfundet, siger Henrik Kaels, som derfor kommer til at klare sig på kontanthjælp til en start.
Når han er blevet af-institutionaliseret, som han kalder det, vil han søge et arbejde og starte stille og roligt op.
- Jeg har nogle steder, jeg vil søge hen og bruge den rørlægger-uddannelse og det svejsekursus, jeg tog i Møgelkær. Der er virksomheder i nærområdet, der mangler folk, så jeg håber, de er klar til at lukke mig ind, siger Henrik Kaels og tilføjer, at han forsøger at se positivt på sin situation.
- Tiden går ikke hurtigere, hvis jeg sætter mig over i et hjørne og græder.