Seneste nyt

Her får du dagens østjyske nyheder i kort form. Vi opdaterer fra morgen til aften, hver dag. Du kan sende tips, billeder og video til tip@tv2oj.dk

Oversigt

Stor udrykning i Aarhus - motorproblemer skabte kaos

Brandvæsen og ambulance rykkede talstærkt ud til formodet drukneulykke.

Onsdag aften omkring klokken 19:00 modtog Østjyllands Brandvæsen en anmeldelse om en formodet drukneulykke ud for Aarhus Havn.

To brandsstationer rykkede ud med både mandskab og materiel - heriblandt også en båd. 

Ved Aarhus Ø havde anmelderen nemlig opdaget en båd på vandet med en hel del røg. Da brandvæsnet kom derud, stod det dog klart, at det var en motor med motorproblemer, der skabte røgen og ikke flammer. 

- Det har set voldsomt ud med den store udrykning. Vi har været både ved havnen i Aarhus og på Øen, siger operationschef ved Østjyllands Brandvæsen Johnny Damgård.

Ifølge operationschefen kom ingen til skade, og både brandvæsen og lægehjælp har forladt stedet igen.

Både ambulance, lægebil og brandvæsen var til stede.
Både ambulance, lægebil og brandvæsen var til stede. Foto: Presse-fotos.dk