Seneste nyt

Her får du dagens østjyske nyheder i kort form. Vi opdaterer fra morgen til aften, hver dag. Du kan sende tips, billeder og video til tip@tv2oj.dk

Oversigt

Tunøs købmandspar flytter til større ø

Anita og Anders Grønholdt Møller, der forpagter Tunø Købmandsgård, har valgt at flytte teltpælene til en noget større ø. Valget er faldet på Bornholm. 

Parret har opsagt aftalen med Tunøfonden, fordi deres børn ikke trives med at skulle pendle med færgen til Hou. Aftalen løber til 1. april, men parret håber, at andre vil overtage købmandsforretningen tidligere. 

Allerede fra nytår flytter Anders Grønholdt Møller og børnene til Bornholm, mens Anita bliver og passer forretningen. 

- Jeg er håbefuld i forhold til at finde en ny forpagter og håber, nogen vil føre det videre på en god måde. Vi elsker ølivet, men for os fungerer det bare ikke med så få færgeafgange, når der ikke er en skole på øen, siger Anita Grønholdt Møller.