1. maj og fuld sol: Her kan du bruge din eventuelle fridag
Onsdagen byder på over 20 graders forårsvarme og arbejdernes internationale kampdag.
Det betyder, at nogen har fri hele dagen, mens andre har en halv fridag - og andre igen er arbejdsramte.
Hvis du er én af dem, der har mulighed for at nyde dagen uden arbejde, er der flere muligheder for at tage ud i det blå eller hen til "de røde" her i det østjyske.
I hvert fald er der 1. maj-arrangementer flere steder de kommende timer, og i oversigten herunder giver vi dig et udpluk af dem.
1. maj-arrangementer i Østjylland
Fagbevægelsens Hovedorganisation, FH, i Randers holder folkefest med optog fra Tronholmparken til Rådhustorvet klokken 12.00 og retur klokken 13.00. Arrangementet slutter klokken 17.00. Læs mere her.
FOA i Aarhus starter klokken 10.30 på Christian X's Vej 56-58 i Viby. Programmet byder på taler og fællessang i form af "Når jeg ser et rødt flag smælde". Læs mere her. Klokken 12.30 er der fælles afgang til Rådhuspladsen.
FH Århus arrangerer taler på Rådhuspladsen fra klokken 13.00. En time senere er der fanemarch fra rådhuset ned til Mølleparken, hvor der er fest og musik.
På Silkeborg Museum, Hovedgårdsvej 7, holder FH Silkeborg fest fra klokken 13.40 til 16.15. Der er fuldt program med musik og paneldebatter. Læs mere her.
I Hadsten holder FH Favrskov er arrangement fra klokken 10.00 til 13.00. Det sker på Mågevej 14A. Læs mere her.
I Rønde lægger Teatersalen, Hovedgaden 10, gulv til et fælles arrangement, som FH Østjylland står sammen med Socialdemokratiet, SF, Enhedslisten og Alternativet. Læs mere her.
I Horsens finder festlighederne sted på flere adresser i løbet af dagen. Fra klokken 14.00 til 17.00 er der taler på Industrimuseet, Gasvej 17. Fagforeningshuset på Havnen 13 holder et 1. maj-arrangement fra tidlig morgen til klokken 14.00.