Seneste nyt

Her får du dagens østjyske nyheder i kort form. Vi opdaterer fra morgen til aften, hver dag. Du kan sende tips, billeder og video til tip@tv2oj.dk

Oversigt

Kronprins Frederik har bedt om festgudstjeneste i Aarhus

Da programmet for tronskiftet blev præsenteret, var der en overraskelse for aarhusianerne.

Søndag den 21. januar skal der nemlig holdes festgudstjeneste i Aarhus Domkirke for at markere tronskiftet.

Det er den kommende kong Frederik X selv, der har ønsket det.

Det fortæller kongehusets præst og biskop i Aarhus Stift, Henrik Wigh-Poulsen, til B.T.

- Det er jeg selvfølgelig glad for. Det siger meget om hans tætte forhold til Aarhus, skriver Wigh-Poulsen i en mail til mediet.

Det er også Henrik Wigh-Poulsen, der skal lede gudstjenesten. Foruden at være biskop og kongelig konfessionarius er han også dronning Margrethes private sjælesørger.

Henrik Wigh-Poulsen ønsker ikke at oplyse til B.T., om hans rolle i kongehuset ændrer sig, når tronskiftet har fundet sted.

/Ritzau/