Onsdag med blandet vejr — skyer, sol og byger
Temperaturen kan nå op på 11 grader.
Her til morgen er nogle stået op til blå himmel, mens andre er stået op til flere skyer på himlen.
Med skyerne har der også været regnbyger i blandt.
Selvom bygerne er få, kan de komme til at drille igen senere på dagen.
I natte- og morgentimerne har der været nattefrost flere steder i landet. Koldest er det blevet målt i Tylstrup i Nordjylland, hvor temperaturen har været nede på -2,1 grader.
Mest tørt i formiddag
I løbet af de næste timer driver de sidste af morgenens byger over landet, og det giver anledning til en mere tør formiddag med sol i perioder.
Særligt i nord- og østlige dele af landet bliver der plads til solen.
Formiddagen byder på en svag til jævn vind.
Byger i eftermiddag
Som dagen skrider frem, begynder bygerne at opstå igen over det danske land. I eftermiddagstimerne kan det derfor være en god ide at holde øje med vejrradaren.
I Nordjylland kan man være heldig at gå helt fri af eftermiddagsbygerne.
Temperaturerne kan onsdag nå op mellem 7 og 11 grader, hvor det bliver lunest over det nordvestlige Jylland, samt Hovedstadsområdet.
I eftermiddagstimerne er vinden fortsat svag til jævn, men vil være omskiftelig i vindretningen.
Mere klart vejr til aften
Ud på aftenen vil der igen være en tør periode. Samtidig er der udsigt til, at flere af skyerne også vil drive væk.
Det kan for mange betyde en klar aftenhimmel.
Solen går ned mellem klokken 20.08 og 20.36.