Niels-Gustav undrer sig: - Hvorfor skal vi udsættes for narkohunde i skoletiden?
Den unge gymnasieelev synes, det er grænseoverskridende, når der pludselig kommer en narkohund ind i hans klasselokale, som får lov at snuse rundt uden en konkret mistanke til en elev.
Opdateret version
Vi har tilføjet et svar fra Undervisningsministeriet den 11. april klokken 15.00.
En skole skal være et trygt sted at færdes, når man er elev dér.
Og det skal være et sted, hvor man ikke føler sig inkrimineret, når en hund snuser rundt efter narko eller våben i ens lommer.
Tænk, hvis det var en arbejdsplads?
Sådan lyder budskabet fra Niels-Gustav Skov, der går i 3.B på Aarhus Gymnasium på Dollerupvej.
Han har kontaktet TV2 Østjylland, fordi han er stærkt uforstående over for, hvorfor han og andre unge skal udsættes for "hyppige narkorazziaer" og "mistankeløse visitationer af elever, der deltager i undervisning", som han formulerer det.
- Jeg forstår ikke, at det er nødvendigt. Det er vildt grænseoverskridende, når sådan en hund snuser rundt i vores ting, og det sender et signal om mistillid fra ledelsen til eleverne, siger Niels-Gustav Skov.
- Det giver mening til gymnasiefester, som man trods alt kan vælge at blive væk fra, hvis man ikke vil kontrolleres, men det her foregår i vores hverdag, hvor der bare pludseligt og uden varsel bliver lukket en hund ind i klasselokalet.
Niels-Gustav Skov mener at have oplevet den form for kontroller tre gange i de snart tre år, han har gået på gymnasiet.
- Den ene gang sagde jeg, at jeg ville væk og ikke tage del i det, men det måtte jeg ikke for den mand, der udførte kontrollen. Jeg ved ikke, om han var fra politiet, men jeg gik alligevel, og der skete ingenting. En anden gang fik jeg lov at gå, men jeg fik at vide, at det kunne føre til problemer, så jeg valgte at blive siddende, siger tredjeårs-eleven og påpeger, at det efter hans opfattelse er en krænkelse af elevernes frihed.
Niels-Gustav Skov mener ikke, at skolen har lov til på den måde at lave det, han kalder for narkorazziaer, hvor tilfældige personer kontrolleres uden mistankegrundlag. Det er i øvrigt et privat firma, der er hyret ind til opgaven.
Han er ikke bekendt med, at der er fundet stoffer men derimod en foldekniv, en hobbykniv samt noget snus ved de kontroller, han selv har oplevet.
- Vi mener det alvorligt
TV2 Østjylland har kontaktet Aarhus Gymnasium med en række spørgsmål på vegne af den unge mand.
Vi ville gerne have svar på, præcist hvor ofte der udføres kontroller, hvor ofte der bliver fundet noget ulovligt, om eleverne kan nægte at lade sig visitere og hvem der udfører kontrollerne - et privat firma eller til tider også politiet.
Rektor på Aarhus Gymnasium, Karsten Ramlov, har dog ikke ønsket at udtale sig om sagen.
I stedet siger kommunikationsmedarbejder Andreas Hougaard til TV2 Østjylland, at det handler om, at skolen har nultolerance over for rusmidler og narkotika.
Det er et forebyggende tiltag, som virker effektivt. Det ved vi, for vi har gjort det i snart 14 år
- Vi mener det alvorligt, og vi sætter handling bag ordene. Derfor har vi fra tid til anden narkohunde forbi vores uddannelser. Det er et forebyggende tiltag, som virker effektivt. Det ved vi, for vi har gjort det i snart 14 år, siger Andreas Hougaard i et skriftligt svar.
- Det er vigtigt at understrege, at vi ikke har problemer med narkotika, og vi er meget overbeviste om, at det blandt andet er takket være besøgene med narkohunde. Dertil er det værd at bemærke, at der kan være mange årsager til, at hundene markerer. En elev kan blot have siddet ved siden af en person med stoffer i bussen på vej ind til skolen. Af samme grund er der i sig selv intet inkriminerende i, at en hund markerer på én, skriver han videre.
Sådan er skolens regler
På Aarhus Gymnasiums hjemmeside ligger der et ordensreglement.
Her står der, at alkohol, hash, lattergas eller andre rusmidler ikke accepteres, og at det er en grov overtrædelse af skolens ordensregler at optræde i påvirket tilstand, indtage eller opbevare stoffer og rusmidler på skolens område.
"Euforiserende stoffer må under ingen omstændigheder medtages, indtages eller distribueres på skolen eller ved skolemæssige aktiviteter uden for skolens område", står der videre.
Det samme gælder for medicin på recept, som man ikke må være i besiddelse af, hvis det ikke er ens eget.
"Som forebyggende foranstaltning får vi jævnlige, uanmeldte besøg af hashhunde og fører. Hvis hunden markerer på en elev, vil eleven blive bedt om at medvirke i en undersøgende samtale for at finde frem til årsagen til markeringen".
Overtrædelse af reglerne kan medføre advarsel, hjemsendelse eller bortvisning.
Kilde: Aarhus Gymnasium og Aarhus Tech.
Kirsten Skov er rektor på Marselisborg Gymnasium.
Hun siger, at hos dem står det ligeledes klart beskrevet i skolens ordensregler, at rusmidler ikke må tages med ind på skolens matrikel. Også her kan der forekomme kontroller med brug af narkohunde fra et privat firma.
- Vi kan gøre det ved en konkret mistanke til en person. Eksempelvis en mistanke om, at vedkommende har noget på sig eller handler med det. I det tilfælde har jeg som rektor bemyndigelse til at tjekke pågældendes taske, men i de otte år, jeg har været rektor her på skolen, er det aldrig sket, siger Kirsten Skov.
- Der har aldrig været nogen mistanke overhovedet.
Der har aldrig været nogen mistanke overhovedet
Kirsten Skov tilføjer, at det er et fast punkt på programmet, når hun byder nye elever velkomne på Marselisborg Gymnasium, at hun gennemgår ordensreglementer og herunder rusmiddelpolitikken.
- Da fortæller jeg dem, at der kan komme en hund forbi, og hvis det sker, skal de ikke være nervøse. Den er i snor, så den ikke hopper op, og den gør ikke andet, end at den sætter sig ned og markerer, hvis den lugter noget mistænkeligt. Så tager man hunden væk, og eleven bliver undersøgt, for vi accepterer selvfølgelig ikke rusmidler af nogen art, siger Kirsten Skov.
Marselisborg Gymnasium har desuden et privat vagtfirma, der kommer ud til skolefester. De sender også sundhedsmedarbejdere, der tager en snak med eleverne og tjekker deres pupiller, hvis de finder grund til det.
Alt foregår stille og roligt.
Ingen skal sidde med ondt i maven
Hos Danske Gymnasieelevernes Sammenslutning siger forperson Asger Kjær Sørensen, at det er vigtigt, at skolerne har en rusmiddelpolitik, at man italesætter emnet og at uddannelsesinstitutioner aldrig må være et sted, hvor man tager stoffer.
- Det skaber en ærgerlig kultur, hvis den slags sker, siger han.
- Men - det er også vigtigt, at elever ikke føler sig utrygge eller mistænkeliggjorte på grund af de her kontroller, hvis de bliver udsat for dem uden grund. Vi har jo alle sammen nogle helt basale rettigheder som borgere, der selvfølgelig skal overholdes, hvor man eksempelvis ikke må visiteres uden en konkret mistanke. Det er næppe tilfældet blot ved at være til stede på et gymnasium, siger Asger Kjær Sørensen.
Det dur ikke, at der sidder en elev med ondt i maven
- Uanset hvad skal det være en god oplevelse for alle, når de her kontroller laves. Det dur ikke, at der sidder en elev med ondt i maven. Skolen er et sted, hvor de tilbringer en stor del af deres liv. Så skal man ikke sidde og føle sig mistænkeliggjort. Jeg kender ikke til det konkrete tilfælde, men det tyder på, at den pågældende elev ikke er blevet oplyst tilstrækkeligt om reglerne, lyder det fra forpersonen fra Danske Gymnasieelevers Sammenslutning.
Har kontaktet ministeriet
Niels-Gustav Skov har taget sin bekymring skridtet videre end til sin egen skoles ledelse, da han også har kontaktet Undervisningsministeriet.
Her har han fået et svar fra en chefkonsulent, som TV2 Østjylland har fået videresendt.
Vedkommende beder Niels-Gustav Skov "tænke på, at ledelsen har et ansvar for at sikre, at der er et godt og trygt både undervisnings- og arbejdsmiljø på skolen."
"Hvis ledelsen på dit gymnasium har valgt at benytte sig af dette middel, er det uden tvivl fordi, den har indikationer af, at der er en reel risiko for, at der kan være euforiserende stoffer på skolen, og en sådan risiko er det ledelsens pligt at imødegå," skriver chefkonsulenten.
Det ændrer ikke holdningen hos Niels-Gustav Skov, der holder fast i, at visitationer og hundekontroller efter hans mening ikke bidrager til et sikkert, godt og trygt læringsmiljø - tværtimod.
- Jeg mener stadig, at det er uheldigt og grænseoverskridende at inddrage sådanne elementer i undervisningen, siger Niels-Gustav Skov.
Svar fra Undervisningsministeriet
Der er ikke forbud mod, at ledelsen for et gymnasium kan vælge at lade narkohunde gennemføre undersøgelser på skolen. Ledelsen på gymnasierne har et ansvar for at sikre, at der er et godt og trygt både undervisnings- og arbejdsmiljø på skolen. Hvis ledelsen på et konkret gymnasium vælger at benytte sig af narkohunde, skal det altid ske på et sagligt grundlag, og derfor må det antages at være, fordi den har indikationer af, at der er en reel risiko for, at der kan være euforiserende stoffer på skolen, og en sådan risiko er det ledelsens pligt at imødegå. Det er generelt anbefalelsesværdigt, at eleverne på forhånd er informeret om brugen af narkohunde, sådan som vi har forstået, at det er tilfældet i den konkrete sag. Et gymnasium har ikke politimæssige beføjelser. Derfor er det vigtigt, at skolen ikke selv mod en elevs vilje gennemfører visitationer/ransagninger af eleven eller dennes private ejendele med henblik på at finde frem til euforiserende stoffer. Hvis der på baggrund af en narkohunds markering eller på andet grundlag opstår mistanke mod en konkret elev, og eleven ikke selv indvilliger i en visitation/ransagning, vil skolen være nødt til at inddrage politiet, før foranstaltningen kan gennemføres.