Lokale fortsætter ihærdig kamp imod uvelkomment anlæg
Landet over skyder lokale protestgrupper op mod de biogasanlæg, som myndighederne kalder essentielle for den grønne omstilling.
Skal den vedvarende energi, som regeringen ønsker at sætte fart på, udbygges, selvom det vil være til gene for de mennesker, der bor klods op ad?
Nej, mener flere beboere i Torrild i Odder.
De har startet en protestbevægelse, der igen er mødtes foran rådhuset i Odder.
Her manifesterer de deres stærke modstand mod planerne om et nyt biogasanlæg i byen.
Der er tændt fakler i vintermørket, og der bliver holdt båltaler og sunget slagsange med omkvæd som ”se vores fine vasketøj, lugter nu af lort”.
Borgerne i Torrild har flere gange demonstreret, lavet underskriftindsamlinger, skrevet bunkevis af høringssvar og hyret dyr advokathjælp.
Budskabet er ikke til at tage fejl af.
Her ønsker man ikke, at de lokales hverdag bliver – med egne ord – "forpestet" af larm fra hundredevis af lastbiler, der vil komme til at køre til det lille landsbysamfund.
Dertil kommer lugten fra den gylle, som biogas primært bliver lavet af. Den skal opbevares i store tanke.
Heller ikke den er der nogle af de lokale borgere, der er interesseret i skal kunne lugte i deres baghaver.
- Jeg bor 10 meter fra en vej, hvor der skal køre tonstunge lastbiler hvert tiende minut. Store tonstunge gyllelastbiler. Det går ud over mit hus, sætningsskadesmæssigt. Jeg vil kunne mærke det, jeg vil kunne høre det, og jeg kan lugte det, når jeg sidder på min terrasse, siger Henriette Toftegaard, stifter af protestgruppen i Torrild.
- Det er ganske indgribende, kan man sige, for de mennesker der bliver ramt af det.
Frygter for lugten
Flere meddemonstranter stemmer samtykkende i. Problemet er lugten og de mange transporter, siger Janni Bonnén.
Inger Nygaard Pedersen mener ligesom flere andre, at der er nogen, der vil miste hele deres livsopsparing i deres hus, hvis der kommet et biogasanlæg.
Hun er overbevist om, at udsigten til lugt og støjgener vil få huspriserne til at falde i lokalområdet.
- Det er ikke rimeligt, at der er nogen, der skal betale på den måde, siger Inger Nygaard Pedersen.
Men er du ikke med til at modarbejde vedvarende energi, som vi alle har brug for mere af?
- Jeg bor med seks vindmøller lige nu, så jeg synes ikke, det er fair at sige, at jeg modarbejder grøn energi. Men vi vil ikke have biogasanlæg, der ligger 500 meter fra en by, siger Henriette Toftegaard.
Ikke i min baghave
Den lokale protestgruppe i Torrild er ikke alene.
TV 2 kender til mindst 10 andre protestgrupper landet over, der kæmper imod biogas af samme årsager, som borgerne i Torrild.
Grupperne taler ind i en større dansk tendens. En helt ny undersøgelse fra Andel Energi viser nemlig, at vi danskere er det folkefærd i Europa, der næst efter Kroatien bakker mest op om omstilling til grøn energi.
Men samtidig er 1 ud af 5 af os negativt indstillet overfor at skulle leve med eventuelle gener – som eksempelvis at have en vindmøllepark nær vores bolig.
Men protesterne mod biogas er også protester mod en vedvarende energikilde, der er helt essentielt for den grønne omstilling, lyder det fra Energistyrelsen.
- Det er et vigtigt element. Biogas skal også bidrage til den grønne omstilling. Ellers vil vi mangle de elementer, vi kan ikke undvære gas i vores gassystem, siger Kristian Havsgaard Sørensen, Chefkonsulent i Energistyrelsen.
- Biogas udgør i dag 40 procent af det danske naturgasnet, og vi skal nå 100 procent inden 2030. Vi skal øge forsyningssikkerheden, siger han.
Kommunen hilser anlæg velkommen
I Odder Kommune ser borgmester Lone Jakobi (S) også store perspektiver i et biogasanlæg.
Det vil nemlig kunne reducere kommunens udslip med 1/3 af den reduktion, man har bundet sig til frem mod 2030.
En reduktion, som hun har svært ved at finde andre steder. Alligevel forstår hun godt, at nogle borgere er utrygge.
- Jeg synes det er nemt at forstå, at man oplever, at man har noget på spil. Vi ser det jo mange steder rundt omkring i lande. Det tager udsigten og det støjer. Det synes jeg egentlig er til at forstå og leve sig ind i, siger hun.
Hvorfor forsætter du processen på trods af protesterne?
- Det handler fra min stol om, at vi har en bunden opgave omkring klimaet. Det har vi også som borgere i vores land som helhed, siger hun.
Planerne om et biogasanlæg er hidtil blevet et år forsinket i Torrild blandt andet på grund af protesterne.
Men ifølge Lone Jakobi er langsommelighed sommetider "en del af demokratiets forudsætninger"
- Nogle gange har de været hårde. Men det har også været godt. Det er min vurdering, at det har gjort kommunalbestyrelsen klogere på, hvad udfordringerne er, siger hun.
Grøn energi eller miljøudfordring?
Biogas bliver af de danske myndigheder betragtet som vedvarende energi. Det skyldes, at når man bruger gylle til biogas, så mindsker man udslippet af metangas, som ellers ville komme ud i luften.
Men der er delte meninger om, hvor grønt biogas egentlig er. Blandt andet skal gyllen transporteres fra landbruget til biogasanlæggene.
Den tur kræver brug af lastbiler, der kører på diesel, og det betyder mere CO2 i luften. Hos demonstranterne i Torrild hjælper dét ikke velviljen på vej.
- I min verden hænger det ikke sammen med at man siger man skal lave en lokal forsyning. Men 70 procent kommer ude fra kommunen, siger Janni Bonnén.
Klimarådet og flere eksperter mener, dertil, at det er problematisk at gøre os for afhængige af gylle og dermed en høj produktion af kvæg og svin.
De står ifølge klimarådets egne beregninger for knap 90 procent af udledningerne fra dansk landbrug.
- Vi får en forestilling om, at vi kan blive ved med at producere så mange animalske produkter, som vi gør for øjeblikket. Det kan vi ikke. Landbruget kan ikke blive ved med at øge produktionen af animalske produkter. Det kan miljøet simpelthen ikke klare, siger Jacob Sørensen aktivist i miljøorganisationen NOAH.
Styrelse afviser kritik
Men i Energistyrelsen er man ikke enige i kritikken.
Kristian Havsgaard Sørensen forklarer, at biogas er under en teknologisk udvikling, hvor man kigger på at bruge andre restprodukter i biogas end gylle.
- Man kan godt erstatte gylle med andre produkter – som for eksempel halm – eller hvis man i landbruget skifter til planteprotein, vil der også være restprodukter som grønsaft og strå, man kan bruge, siger han.